Der er 180.000 bloddonorer, der med jævne mellemrum lader sig tappe for at sikre blod til syge eller alvorligt tilskadekomne.
Men der er brug for yderligere 33.000 for at sikre stabile forsyninger, lyder det fra organisationen Bloddonorerne Danmark.
Unge er generelt underrepræsenteret blandt donorerne, og sidste år var der et lille fald i antallet af unge mellem 17 og 25, der meldte sig som donorer i forhold til året før.
Det får nu bloddonorernes organisation til at tage nye midler i brug for at få kontakt til den unge målgruppe.
- Vi har blandt andet kontakt til unge bloddonorer, der er aktive på TikTok, som har sagt ja til at komme om bag kulissen på Rigshospitalet og med deres egne øjne se, hvordan man behandler blod, fra det bliver tappet og til det ender hos en patient, siger direktør Lisbet Schønau.
Håbet er, at TikTok'erne kan sprede ordet, så flere unge melder sig som donorer.
- TikTok er bare ét element, men vi går også ud på andre digitale kanaler, og vi har lanceret en ny podcast om blodets historie.
- Det er alt sammen eksempler på, at vi gør flere tiltag for at være mere til stede i unges bevidsthed, siger Lisbet Schønau.
I en spørgeskemaundersøgelse lavet for Bloddonorerne Danmark svarer 16 procent af de 18- til 34-årige, at de er meget motiverede for at give blod.
Men alligevel kniber det for mange med at gøre alvor af det.
Nogle af barriererne kan være nåleskræk og fordomme om, hvordan tapningen foregår.
For 24 procent er barrieren, at de er bange for nåle, mens 26 procent svarer, at de er nervøse for at blive utilpas efter tapning.
- Det kan godt ske, at man kan blive dårlig efter en tapning, men det sker for virkelig få.
- De fleste går ud af blodbanken og har det rigtig godt, fordi de har hjulpet et menneske, de ikke kender, og har en god følelse af at have bidraget på den måde, siger Lisbet Schønau.
Man skal være fyldt 17 år for at donere blod, og man kan donere blod, til man fylder 75 år.
Man kan donere både blod, plasma eller begge dele.
Plasma er den væske, cellerne i blodet flyder i, og bruges til at fremstille livsvigtig medicin. For eksempel til personer med nedsat immunforsvar, der ikke selv kan bekæmpe infektioner.
/ritzau/