Skifteretten i Kolding har erklæret plastfirmaet OK Form i Grindsted konkurs.
Det betyder, at samtlige 32 medarbejdere mister deres job.
Støbe- og plastvirksomheden flyttede i 2008 produktionslokalerne fra Kløvermarken i Billund til Multihuset på Hedemarken i Grindsted.
Og ifølge firmaets egen hjemmeside beskæftigede OK Form 32 medarbejdere.
Formand for Metal i Grindsted, Henning Elbæk, bekræfter over for JydskeVestkysten, at medarbejderne alle har modtaget en opsigelse gennem advokaterne.