En mand fra Vojens-området sigtes af politiet for at have voldtaget sin egen mor, skriver JydskeVestkysten.
I et grundlovsforhør i Sønderborg fredag har en dommer besluttet at varetægtsfængsle den 32-årige mand.
Han nægter at have begået forbrydelsen. Men dommeren finder mistanken begrundet og har fængslet ham til 8. maj.
Ifølge anklageren fra Syd- og Sønderjyllands Politi skal den sigtede have sagt, at han altid havde drømt om at være sammen med sin mor på den måde.
/ritzau/