Det er kun to dage siden, indsamlingen til fordel for Deniz Uzuns mor begyndte.
Deniz Uzun blev 19. marts banket ihjel med køller, da han var ude og passe sin avisrute
Og der er allerede indsamlet over 30.000 kroner i befolkningen til hans efterladte familie.
- Det beløb overstiger langt mine forventninger, siger Asif Ahmad, der sammen med sine to brødre står bag indsamlingen, til Avisen.dk.
Pengene skal blandt andet hjælpe Deniz familie med udgifterne til begravelsen.
De mange penge er indsamlet af flere hundrede småbeløb og ikke af enkelte store donationer.
- Det viser, at sympatien er bredt forankret i befolkningen. Det er et klart signal om, at den danske befolkning tager afstand fra den slags meningsløs vold og har stor sympati med moderen, siger Asif Ahmad.
Asif Ahmad og hans brødre, Aamer og Kashif, har før været involveret i godgørende formål. I 2005 arrangerede de blandt andet en støttekoncert til fordel for ofrene for det voldsomme jordskælv i Pakistan, hvor navne som Outlandish og Søs Fenger optrådte.
Brødrene har udover de mange penge også modtaget massevis af e-mails og hilsener til Deniz mor. Dem vil de tage med og læse op for hende.
- Det vil betyde uendeligt meget for hende. Deniz mor er et fantastisk menneske. Dagen efter, hendes søn var død, havde hun overskud nok til at sige om morderne, at de manglede kærlighed og omsorg, siger Asif.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.