I Santa Barbera er 30.500 beboere blevet evakueret på grund af den brand, der nu har lagt over 80 huse i aske.
Over 12.200 hjem er placeret i det område, hvor der er tvungen evakuering, oplyser CNN.
Og ifølge Santa Barberas brandchef, der står i spidsen for 2.500 mand, har ilden lige nu gode betingelser.
"Den begynder med at se stille og rolig ud. Vi tænker, at vi får overtaget, men det viser sig, at det gør vi ikke. Så uforudsigelig, som vejret kan være, så uforudsigelig er denne brand," siger Tom Franklin.
Ilden har opslugt store luksushuse ved kysten, efter den startede tirsdag i Cathedral Peak-området.
Omkring 10 procent af ilden var under kontrol fredag morgen.
Det vides endnu ikke, hvordan branden er startet. Den raserer et halvt år efter, den såkaldte Tea Fire ødelagde omkring 200 hjem i Santa Barbera-området.