Inden for de seneste år har omkring 5.000 danskere følt sig presset af læger og forskere til at deltage i medicinske forsøg. Og samtidig vidste cirka 3.000 af dem ikke, at de havde medvirket som forsøgsdyr før til sidst i forløbet. Det skriver Metroxpress torsdag
Oplysningerne kommer fra en undersøgelse, som er lavet af Statens Institut for Folkesundhed.
Og at bruge mennesker som forsøgskaniner, uden de ved det, er både ærgerligt og ulovligt, siger Finn Kamper-Jørgensen, direktør i Statens Institut for Folkesundhed.
»Langt de fleste føler sig godt behandlet, men det er meget ærgerligt, at en lille gruppe føler sig dårligt behandlet. Det er helt klart ulovligt at inddrage patienter i medicinske forsøg mod deres vilje eller uden, at de ved det,« siger Finn Kamper-Jørgensen, der også er formand for Den Centrale Videnskabsetiske Komité, til Metroexpress.