Regeringen ønsker, at flere unge fremover vælger en erhvervsuddannelse. Specielt de stærke elever, der traditionelt vælger gymnasiet.
Vejen til den omvæltning af unges uddannelsesvalg skal gå gennem mindre vejledning af de stærkeste elever i folkeskolen. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Regeringen skriver i udspillet til en reform af erhvervsuddannelserne, "Faglært til fremtiden", at vejledningen fremover skal målrettes elever, "der er i risiko for ikke at fortsætte på en ungdoms- uddannelse".
Samtidig skal en del af vejledningsressourcerne kanaliseres over i andet arbejde.
Mark Jensen, formand for forsamlingen af UU-centre, der blandt andet står for vejledning af elever i folkeskolen, forudser, at det betyder fyringer i hundredevis.
- De vil flytte vejledningsressourcer til finansiering af Ungepakke II. Den koster kommunerne 153 millioner kroner. Det betyder, at vi skal sige farvel til et sted mellem 300 og 400 vejledere af de 1100, der er i Danmark. Det er et rigtig alvorligt angreb mod vejledningen i folkeskolen, hvis det bliver gennemført, siger Mark Jensen til Fyens Stiftstidende.
Flere med ekspertviden på området peger på, at regeringen dermed får svært ved at nå sit mål om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse.
- Intentionen var at få flere stærke elever til at vælge erhvervsuddannelserne, men ressourcerne skal nu gå til yderligere vejledning af dem, der har det svært. Det er fint med ressourcer til det, men hvad med den brede målgruppe, spørger Helene Valgreen, formand for Danmarks Vejlederforening.
Lars Kunov, direktør for erhvervsskolerne, er enig.
- Alle unge skal udfordres i deres uddannelsesvalg. Vi kan ikke klare os med, at man går inde på en hjemmeside og klikker på nogle uddannelser. Det har vi set resultatet af. Vi kan faktisk se, at tilgangen til til erhvervsuddannelserne har lidt under, at man i forvejen skar på en del af vejledningen i forbindelse med vejledningsreformen, siger han.