Al flytrafik til og fra Stavanger i Norge blev indstillet i går tirsdag aften, da en voldsom brand i lufthavnens parkeringshus hærgede.
Dele af p-huset er kollapset efter flere timer i brand, og mere end 300 parkerede biler er ødelagt af flammerne, skriver flere norske medier. Gæster på det nærliggende Scandic Hotel er også blevet evakueret.
Det vides endnu ikke, hvad der startede branden. Et medie skriver, at der i første omgang var meldinger om, at det var en elbil, der havde antændt sig selv, men dette kan ikke bekræftes af politiet. Hver sjette bil solgt i Norge er en elbil.
Det bliver en bekostelig affære for lufthavnens forsikringsselskab at skulle dække 300 nyere biler. Foto: Scanpix
Branden sendte voldsomme røgskyer ud over hele området, og et hotel måtte evakueres. Foto: Scanpix