Ikke engang to kopper kaffe.
Så meget kan en pendler, der har kørt på mellem
Værløse og København få for sin marts kompensation fra DSB. DSB mener nemlig, at
30 kroner er den rette kompensation for forsinkede tog på netop denne
strækning, og for det beløb, kan man ikke engang købe to kopper kaffe hos togstewardessen i
IC3-togene.
Det har ellers ikke kørt på skinner for DSB i årets første tre
måneder, og det har ikke mindst pendlerne lagt mærke til. Derfor er DSB nu ved
at udregne, hvor meget pendlerne skal have i kompensation for ventetiden.
Hvis
de da skal have noget, for det er kun pendlerne, der har tilmeldt sig DSB’s
Rejsetidsgaranti, der kan se frem til lidt ekstra håndører.
Kompensationerne løber mellem 30 kroner og 430 kroner, som
går til en indehaver af et DSB ’1-kort fra Odense til København, der var
gyldigt i seks uger.
Det er første gang, DSB udbetaler kompensation, denne gang
får pendlerne kompensation over et samlet kvartal, men fremover vil de få
udbetalt kompensationen, når kundens kort udløber.
Du kan se, hvordan din strækning har levet op til garantiens
løfter på DSB s hjemmeside:
DSB
DSB S-tog