Knap 30 autonome lavede mandag aften så meget larm i en McDonald s ved Nørreport-station i København, at politiet måtte eskortere dem ud.
- Personalet følte sig så utrygge, at de slog alarm. Og da de kom, gik de stille og roligt fra forretningen, siger den centrale vagtleder, John Hansen fra Københavns Politi til Avisen.dk
Siden har flokken af autonome gået rundt i gaderne i centrum af København og råbt slagord. Flere beboere har således anmeldt dem.
- Vores teori er, at det er en markering op til et års dagen for rydningen af Ungdomshuset den 1. marts, siger John Hansen.