Politiet har tirsdag aften anholdt en mand og tre kvinder i forbindelse med et knivstikkeri ved Amager Strandpark, hvor en 30-årig mand er blevet stukket to gange i ryggen.
Det oplyser central efterforskningsleder Baris Tuncer fra Københavns Politi natten til onsdag.
Den 30-årige mand er siden blevet bragt til behandling på Rigshospitalet.
- Vi kender ikke hans tilstand på nuværende tidspunkt, men han er ved at blive behandlet for sine skader, siger Baris Tuncer.
Han fortæller, at politiet fik meldingen omkring klokken 22.41.
Det vides endnu ikke, hvad der er gået forud for knivstikkeriet.
- Vi kender endnu ikke motivet, men vi er i gang med at afhøre vidner på stedet, og forhåbentlig kan vi den vej rundt finde ud af, hvad der er sket.
- I den forbindelse vil jeg gerne opfordre vidner, der måtte vide noget om hændelsesforløbet, til at henvende sig til politiet. Det kan for eksempel være, hvis man har set biler køre til eller fra stedet i den periode, siger efterforskningslederen.
De fire anholdte vil blive afhørt af politiet i løbet af natten. Her vil det også blive besluttet, om de skal sigtes og eventuelt fremstilles i grundlovsforhør.
Politiet oplyser ikke noget om deres alder. Det vides heller ikke, om de har nogen forbindelse til den 30-årige mand.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.