En 30-årig somalier, der efter en måned som eftersøgt blev anholdt i Københavns Lufthavn fredag, er blevet varetægtsfængslet i en sag om bedrageri mod Socialstyrelsen.
Det skriver Ekstra Bladet, der var til stede ved lørdagens grundlovsforhør i Københavns Byrets dommervagt.
Den fængslede er sammen med en anden 30-årig mand sigtet for at have fået udbetalt penge fra den såkaldte satspulje til sociale projekter, der aldrig er blevet ført ud i livet.
Der er i alt tale om 17 sigtelser, hvoraf den sigtede erkender sig skyldig i nogle af dem, men nægter resten.
Dommeren valgte af hensyn til den videre efterforskning og mulige medgerningsmænd på fri fod at føre retsmødet for lukkede døre.
Derfor er det ikke muligt at referere den skyldiges version af sagen.
Den 30-årige er foreløbigt blevet varetægtsfængslet frem til 19. december.
Det passer med, at en anden 30-årig mand, der sidder fængslet i samme sag, foreløbig er blevet varetægtsfængslet indtil samme dato.
Sagen om de ikke-eksisterende sociale projekter har ingen sammenhæng med svindelsagen, hvor en tidligere medarbejder mistænkes for at have overført 111 millioner kroner fra Socialstyrelsen og satspuljen til egne konti.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.