I Jerry Zuckers megahit-film "Ghost" spillede Patrick Swayze Sam Wheat, den succesfulde bankmand i New York, som er vildt forelsket – og omvendt – i Molly Jensen, spillet af Demi Moore. Sam bliver myrdet, og det ser ud som et banalt gaderøveri, som gik galt, men hans korrupte ven og kollega fra banken, Carl Bruner, spillet af Tony Goldwin, havde planlagt røveriet.
Sam går igen som et spøgelse, der opsøger Molly og får kontakt til hende, via den synske Oda Mae Brown, som spilles muntert af Whoopi Goldberg. Sammen hjælper de to Molly mod Carl Bruner og hans forbrydervenner.
Her er 5 sjove facts
1: Patrick Swayze måtte vente
Skuespilleren fik først rollen efter 10 andre havde sagt nej til den (deriblandt Bruce Willis). Selv om Patrick Swayze fra starten ønskede at være med, så var producenten Jerry Zucker ikke vild med at lade ham spille hovedrollen. Det blev han så senere...
2: Tudemarie
En af grundene til, at Demi Moore blev valgt var ikke på grund af hendes store skuespillerpræstationer, men fordi hun besidder evnen til at græde på kommando. Hun kan endda styre, hvilket øje, som tårerne skal trille ud fra.
3: Babygråd blev til djævlelyde
Når Underverdenens skygger kommer og henter skurkene i filmen, så er de uhyggelige stemmer faktisk babygråd, som blev optaget på bånd og herefter afspillet i langsom gengivelse.
4: Begge døde af kræft i samme alder
Patrick Swayze døde af bugspytkirtelkræft, da han var 57 år. Mærkeligt nok døde hans medspøgelse i filmen, Vincent Schiavelli, ligeledes af kræft – lungekræft – også da han var 57 år gammel.
5: Gigahit
"Ghost" havde ikke et voldsomt stort budget, og endte med at være den mest profitable film i 1990 med en global indtjening på over $500 mio. "Alene Hjemme" også fra 1990 slog dog den rekord, men det meste af den indtjening kom året efter, da det var en julefilm (som bare blev ved med at gå i biograferne – helt til foråret.)