Som dansker er man oftest på den sikre side, hvis man på en landevej holder sig til at køre 80 kilometer i timen. Men lige så let at være lovlydig bliver det ikke i Sverige fremover.
Infrastrukturminister Åsa Torstensson vil fremover have, at der på de svenske veje skal være hele 10 forskellige skilte for, hvor hurtigt der må køres.
Dermed får det svenske vejvæsen en større logistisk opgave med at sætte nye skilte op med begrænsningerne 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90, 100, 110 og 120 kilometer i timen op langs, oplyser det svenske nyhedsbureau TT.
Åsa Torstensson forklarer:»En yderligere differentiering med 10-kilometeresintervaller tror jeg er vigtigt for at vi kan få hastigheder, der svarer til forholdene på vejene.«
Den svenske rigsdag skal nu beslutte, hvornår de nye regler skal træde i kraft.
Tidligere har der også været debat i Sverige om at indføre de nye hastighedsbegrænsninger, men det afviste den tidligere infrastrukturminister Ulrica Messing dog.