Det var første gang, han begyndte inde for Danmark i denne slutrunde, men Kasper Dolberg greb chancen og er nu dansk topscorer sammen med den skadede Yussuf Poulsen, som han afløste i aftenens kamp mod Wales.
Danmark vandt sikkert 4-0 mod Wales og er nu videre til kvartfinalen, hvor vi skal møde Holland eller Tjekkiet om en uge.
Kampen bølgede frem og tilbage indtil Kasper Dolberg efter 27 minutter afdriblede en walisisk forsvarer og på et langt spark scorede et rent drømmemål i det fjerneste hjørne.
Bedre kunne han ikke kvittere for træner Kasper Hjulmands tillid.
Men Dolberg var langt fra færdig.
Knap var anden halvleg fløjtet i gang, før han på et fantastisk forarbejde af Martin Braithwaite kunne bringe Danmark foran 2-0 bare tre minutter inde i anden halvleg.
I kampens døende minutter kom Joakim Mæhle også på tavlen og scorede for anden kamp i træk til slutresultatet 3-0.
Dermed har tre danske spillere scoret to mål.
Og så blev det endda 4-0, da Martin Braithwaite i overtiden kronede en flot dansk aften med et mål.
Ikke kun de danske tilskuere fik den fest, de kom til Amsterdam efter.
Hele stadion jublede med danskerne og festen slutter med garanti først sent i aften.
Men så fortsætter den bare i morgen og lige frem til en spændende kvartfinale næste weekend.
Og tror man på varsler, så er det i dag nøjagtig 29 år siden, at Danmark bankede Tyskland 2-0 i finalen og blev europamestre i 92.