En trafikulykke i Viborg har lørdag aften kostet en 29-årig kvinde livet.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Andreas Bang Andersen til Ekstra Bladet.
- Kvinden kommer kørende inde fra Skals og skal svinge ud, og her har hun formentlig overset bilen og kørt direkte ud foran dem, siger han til avisen.
I den anden bil sad en familie med to børn. De er ifølge politiet kørt til tjek på skadestuen.
Kvindens pårørende er underrettet.
/ritzau/