Ikke færre end 28 straffespark skulle der i aftes til, før vinderen af den tyrkiske pokalfinale var fundet.
Efter en målløs affære i opgøret mellem Kayserispor og Genclerbirligi i Istanbul skulle kampen afgøres fra 11-meter-pletten, skriver Eb.dk.
Her viste Kayserispor i sidste ende størst koldblodighed, da Aydin Toscali scorede til 11-10, inden Mehmet Cakir brændte på det
efterfølgende spark for Genclerbirligi og blev aftenens store skurk.
Det var første gang i klubbens historie, at Kayserispor vandt pokalen i Tyrkiet.