En 28-årig svensker rejste til Danmark og stak sin hustru ihjel på åben gade på Amager. Han hævder selv, at drabet var et uheld. Det skriver nordjyske.dk.
Svenskeren havde ellers printet kort ud over Amager med præcis angivelse af konens bopæl, men i dag fastholdt han ifølge nordjyske.dk i Københavns Byret, at drabet var et uheld.
- Jeg fik den tanke, at jeg skulle tage livet af mig foran min hustru. Så ville hun forstå, at jeg elskede hende, fortalte han i retten.
Øjenvidner beskrev imidlertid i retten drabet som overlagt.
Den 28-årige er siden blevet erklæret sindssyg, og anklager Natalja Fryd Lindberg ønsker ifølge nordjyske.dk, at han skal indlægges på psykiatrisk afdeling.