Sammen med brandfolk forsøgte københavnske politifolk lørdag morgen at finde en yngre mand, der angiveligt skulle sidde fast i en skorsten.
Det er mandens far, der lidt før klokken syv ringede til politiet om den usædvanlige situation.
Den nødstedte er 27 år. Og politiet har indkredset et område på Frederiksberg som relevant for eftersøgningen.
Cirka klokken 9.30 lykkedes det at lokalisere manden i en skorsten på Gl. Kongevej på Frederiksberg.
Inden da appellerede politiet til borgere om hjælp, hvis de for eksempel hørte råb fra en skorsten.
- Vi får assistance fra Frederiksberg Brandvæsen og Københavns Brandvæsen, siger vagtchef Mads Firlings i Københavns Politi.
Muligvis er manden psykisk syg.