Opdateret med dødsårsagen
Grænsepolitiet fattede i onsdags mistanke til 27-årige mand, da han gik gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen i Manchester. Kort efter var han død.
Det skriver avisen The Guardian.
Manden blev i første omgang tilbageholdt og mistænkt for narkorelaterede hændelser. Men kort efter fik han det dårligt og afgik ved døden.
Der er nu igangsat en undersøgelse af hændelsen, der skal foretages en uafhængig politimyndighed. Samtidig er mandens familie blevet underrettet.
– Når folk død efter at være blevet tilbageholdt, er det vigtigt med en grundig undersøgelse for at finde ud af, hvad der er sket. Vi har været i forbindelse med mandens familie og vil holde dem opdateret om sagen, lyder det fra chefen for den uafhængige politimyndighed, Amanda Rowe.
Fredag eftermiddag skriver engelske medier, at afdøde havde forsøgt at smugle kokain - gemt i sine underbukser. I forbindelse med anholdelsen havde han slugt en del af det ulovlige stof, hvilket kostede ham livet.