Hurtigt fik forbipasserende tilkaldt politiet, og ved en efterfølgende operation, fandt en større styrke politi 26 forhutlede mennesker indespærret i et hus, hvor vinduer og døre var blokeret og barrikaderede.
Der var mænd (og en enkelt kvinde) overalt i de tre stuer og på loftet, skriver flere amerikanske medier.
Der var også mad til de mange i huset, som alle ikke havde ret meget tøj på eller nogen personlige ejendele.
Politiet førte alle ud af huset i håndjern, da de lige på stående fod ikke kunne afgøre, hvem som var ofre og hvem som var de mistænkte.
Menneskesmuglere ville sælge dem videre
Efterfølgende er tre mænd i politiets varetægt sigtet for kidnapning, som kan give lige så høj straf som mord i Texas.
Politiet i det sydvestlige Houston oplyser, at flere af de kidnappede har fortalt, at gerningsmændene havde truet dem med en revolver og læsset dem om bagi en varevogn og hen til huset.
Alle, som er fra Mexico, Honduras, El Salvador og Cuba, blev kidnappet for cirka en uge siden i byen Brownsville tæt på den mexicanske grænse i Texas.
Her er der tusindvis af illegale indvandrere, som ofte bliver udnyttet – og i dette tilfælde decideret kidnappet – af såkaldte "coyotes" – menneskesmuglere, som sælger dem videre til diverse arbejdslejre på plantager og andet dårligt betalt arbejde.
Politiet regner også med, at det var tilfældet i ovennævnte sag. De i alt 27 stakkels skæbner fra huset er nu overført til immigrationsmyndighederne.