26-årig tilstår drab på dansker i Thailand

En 26-årig thailandsk mand tilstået over for thailandsk politi, at han har skudt og dræbt den 34-årige dansker, John Terry. det oplyser den norske avis, Aftenposten.

Terry blev skudt udenfor sin thailandske kærestes bar på ferieøen Koh Samui natten til torsdag. Efter først at have tilstået drabet, nægtede manden dog senere ethvert kendskab til sagen, da han kom for en dommer.

John Terry var sammen med en 35-årig svensker, da de kom i klammeri med to thailandske mænd.

John Terry er oprindeligt nordmand, men er blevet dansk statsborger. Han var bosat i Norge og ifølge thailandsk politi i besiddelse af både et dansk og et norsk pas.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.