Det er aldrig set før. En gigantisk evakuering af beboerne i de lavtliggende områder af byen, der aldrig sover - New York.
Borgmester Michael Bloomberg har her til aften beordret en tvungen evakuering af hele 250.000 mennesker af frygt for orkanen Irenes hærgen.
"Vi har aldrig udført en tvungen evakuering før, og vi ville ikke gøre det, hvis vi ikke troede, at denne storm har potentiale til at være meget alvorlig," siger borgmesteren til Reuters.
Irene ligger netop nu og lurer ud for kysten ved North Carolina, og meterologer forventer, at orkanen vil bevæge sig langt - gennem Boston, New York og magtbyen Washington D.C.
I New York frygter man, at orkanen vil oversvømme lavtliggende områder fra Coney Island, der ligger syd for New York City, til den kendte børsgade Wall Street på selve Manhatten.
Forventningen er, at Irene vil komme til den del af landet over weekenden. I North Carolina kan man forvente at møde Irenes fulde kraft allerede i morgen tidlig (dansk tid).
Kilde: Reuters