267 personer frygtes omkommet, efter en færge er forlist i den østlige del af landet. Det er endnu uvist, hvor mange af de 250 passagerer og 17 besætningsmedlemmer, der har overlevet.
Færgen var på vej fra Sulawesi til Kalimantan - den indonesiske del af Borneo - da bølger på op til to meter væltede ind over rælingen og fik både til at kæntre. Det oplyser BBC.
Kort før katastrofen indtraf, skulle færgen Teratai Prima have meldt over radioen, at "den var midt i dårligt vejr og var blevet ramt af en storm".
Søfart er en af mest brugte transportformer i Indonesien, der består af omkring 17.000 øer.