Branden brød ud kort før klokken 20 i bygningens tagkonstruktion.
"Der er foretaget noget tagpaparbejde i dag, og vi regner med, at det har udløst branden," siger vagtchef Kim Svenningsen fra Vestegnens Politi ifølge DR.
Ingen kom til skade under branden, der blev slukket i løbet af en halv time. 14 patienter fra gastrokirurgisk og ortopædisk afdeling er ifølge Hvidovre Hospital blevet flyttet til andre afdelinger på grund af røggener og vandskader som følge af slukningsarbejdet.
"Der har på intet tidspunktet været fare for nogen af patienterne, og ingen er kommet til skade. Situationen er håndteret efter bogen," siger hospitalsdirektør Torben Stentoft.
-Newspaq