25 lig fundet på flygtningeskib

Drama på italiensk ø - skib med døde flygtninge fra Libyen fundet. Dødsårsag ukendt.
Der ankommer hver uge flere tusinde flygtninge til den italienske ø, Lampedusa.
Der ankommer hver uge flere tusinde flygtninge til den italienske ø, Lampedusa. Foto: AP, POLFOTO, Antonello Nusca

Den italienske kystvagt har fundet 25 døde flygtninge på en båd, der har krydset Middelhavet fra Nordafrika med libyske flygtninge - en båd der tidlig mandag morgen ankom til øen Lampedusa. Det oplyser det italienske nyhedsbureau Ansa.

Alle 25 omkomne er unge mænd. Det er ikke umiddelbart klart, hvad dødsårsagen er. Men muligheden er iltmangel på den meget fyldte båd og meget lille båd, hvor der var 271 ombord. Heriblandt 36 kvinder og 21 børn.

De seneste mange uger har tusindvis af flygtninge fra Libyen sejlet til øen Lampedusa.

Det er en flygtningebølge, der er startet som følge af det arabiske forår.

Kilde: Ansa

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.