25 EU-lande indleder et nyt udvidet forsvarssamarbejde ved straks at gå i gang med 17 konkrete projekter.
Det er mandag formelt besluttet på EU's udenrigsministermøde i Bruxelles.
Kun Danmark, der har forbehold, Storbritannien og Malta står uden for det nye samarbejde, der skal give EU flere militære muskler.
EU's udenrigschef, Federica Mogherini, kalder det "en historisk beslutning".
Målet med det tætte samarbejde er blandt andet at investere mere i europæisk forsvar.
Landene skal således gå sammen om at udvikle udstyr, der kan stilles til rådighed for EU's militære operationer.
Samtidig lover de regelmæssigt at øge deres forsvarsbudgetter målt i faste priser for at være i stand til at nå de fælles mål.
Formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, glæder sig over udenrigsministrenes beslutning.
- Jeg hilser det velkommen, at medlemslandenes i dag har taget skridt til at lægge grunden for en europæisk forsvarsunion, siger Juncker.
- Europa kan ikke og skal ikke outsource sin sikkerhed og sit forsvar, siger han.
De 17 projekter omfatter blandt andet træningsindsatser, en medicinsk kommando, udrykningshold i tilfælde af cyberangreb, udvikling af droner mod miner på havet og af pansrede køretøjer og amfibiekampvogne.
22 af de 28 EU-lande er også medlemmer af Nato. Og meningen med det nye EU-samarbejde er ikke at begynde at konkurrere med Nato, men at supplere Nato.
Hvis Europa bliver stærkere, bliver Nato også stærkere, lyder argumentet blandt andet.
Malta ventes også snart at gå med i EU's nye forsvarssamarbejde.
Dermed bliver Danmark det eneste land, der står uden for, når Storbritannien forlader EU i 2019.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger, at han på den ene side er glad for, at samarbejdet nu kommer i gang.
Men samtidig er han ærgerlig over, at Danmark ikke kan deltage.
- Sådan er det jo, fordi vi har et forsvarsforbehold, som jeg gerne så, at vi kom af med. Men det er tiden ikke moden til, erkender Samuelsen.
- Man skal ikke tage en folkeafstemning, som man med meget stor sandsynlighed risikerer at tabe, siger han.
Til gengæld tror Samuelsen, at stemningen vil ændre sig, efterhånden som EU's nye samarbejde udvikler sig.
- Og så kommer vi i en situation, hvor vi kan komme af med det forbehold, siger Anders Samuelsen.
/ritzau/