Den 25-årige mand, som lørdag blev ramt af flere skud fra politiet, er afgået ved døden.
Det skriver B.T., der har fået dødsfaldet bekræftet af mandens familie.
Episoden fandt sted lørdag formiddag, da betjentene fik en anmeldelse om en mand i Hornslet, der opførte sig truende med en kniv.
Da manden blev aggressiv afgav politiet skud mod manden, som blev ramt flere steder på kroppen.
Betjentene ydede livreddende førstehjælp, før manden blev kørt på hospitalet i kritisk tilstand.
Øjenvidner fortalte til B.T., at politiet brugte peberspray og efterfølgende affyrede skud mod manden, som tilsyneladende var bevæbnet med en machetelignende kniv.