En 25-årig mand blev natten til søndag stukket med en kniv i Odense efter uoverensstemmelse med en midaldrende mand.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist til Fyens Stiftstidende.
Knivstikkeriet fandt sted omkring klokken 04.20 på Falen tæt ved krydset ved Vesterbro, skriver mediet.
Den 25-årige var del af en gruppe unge mennesker, der havde en uoverensstemmelse med den midaldrende mande
Ifølge Fyens Stiftstidende resulterede det i, at den ældre mand trak en mindre kniv og stak den 25-årige i maven og snittede ham i halsen.
Han blev efterfølgende bragt til Odense Universitetshospital, hvor han ifølge mediet blev opereret. Han er uden for livsfare, lyder det.
Politiet leder fortsat efter gerningsmanden, der beskrives som dansk af udseende og mellem 40 til 50 år gammel.
Han var iført hue og grå frakke samt havde skæg med grå stænk, skriver Fyens Stiftstidende.
/ritzau/