En 25-årig mand fra Aalborg blev løsladt af sine mexicanske kidnappere, efter de fik opfyldt deres krav om løsesum på omkring 15.000 danske kroner.
Forinden var manden blevet holdt som i gidsel i dagevis, skriver ekstrabladet.dk.
Den 23. juli blev han bortført af en gruppe mexicanere, da han var på ferie i Mexico med sin kæreste.
Kidnapperene forsøgte at tvinge den unge mand til at afsløre, hvor hans kæreste befandt sig, men det nægtede han - selvom det bragte ham i større fare.
Kæresteparret er nu hjemme i Danmark igen efter den dramatiske oplevelse, men ikke ønsker at udtale sig.
Inge Durant, der er kontorchef ved Udenrigsministeriets Borgerservice, siger til ekstrabladet.dk:
"Vi kan bekræfte, at en dansk statsborger blev kidnappet i Mexico den 23. juli. Personen blev sat på fri fod efter et par dage. Det er, hvad jeg kan oplyse til jer."