De tre mænd fik i retten i Århus henholdsvis ti, ti og fem års fængsel, domme der straks blev anket til landsretten.
Sagen er af principiel karakter, fordi de tre mænd er dømt på baggrund af vidneudsagn fra medsammensvorne i USA. Mænd der har fået nedsat deres egen straf i USA for at afgive forklaring i den danske sag.
De tre mænd på 31, 36 og 43 år blev dømt for at have smuglet 250.000 piller til USA gemt i bordben.
Mændene var tilbage i 2007 blevet frifundet for forholdet. Men vidneudsagnene fra de medsammensvorne i USA fældede dem.
De tre skal nu sidde fængslet frem til ankesagen kommer for.