Der er kø ved Dommervagten i København, og det er indtil nu lykkedes for anklagemyndigheden at få fængslet 24 af i alt 36 anholdte.
Ingen af de personer, der fremstillet indtil nu, er blevet løsladt. 17 af de anholdte er udlændinge.
De anholdte bliver sigtet for vold mod politiet og/eller have have forberedt sig for vold mod politiet.
- De første 36 er i en kategori for sig, for de blev fanget inde i Ungdomshuset. Det, der foregik inde i huset i denne sammenhæng er meget alvorligt, og det er byretten altså også enige i. Det er et signal om, at det er dybt alvorligt det her - og det ikke er drengestrenger, siger chefkriminalinspektør Per Larsen til TV2 News, der oplyser, at der indtil nu er op mod et par hundrede anholdte.
Han regner med, at en stor del af de anholdte bliver fængslet, fordi politiet er blevet bedre til at få beviser mod de anholdte, end det var tilfældet ved de voldsomme gadekampe den 16. december.
Per Larsen oplyser, at der er tre lettere tilskadekomne blandt aktivisterne, mens der kun er en forstrækket arm blandt politikfolk.