En 24-årig mand, der har påkørt og dræbt en kvindelig cyklist, bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han bliver sigtet for uagtsomt manddrab.
Det oplyser anklager Michael Qvist fra Nordsjællands Politi.
Manden bliver fremstillet i Retten i Helsingør uden selv at være til stede, da han stadig ligger på sygehuset efter ulykken.
Det var onsdag kort før klokken 14.30, at kvinden blev påkørt i Nivå. Den 24-årige, som var føreren af bilen, og en 22-årig mand sad i bilen.
Begge mænd, som er fra lokalområdet, blev kvæstet og bragt til behandling på sygehuset.
- Ulykken sker på Nivåvej ud for Nivå Centret. Her kommer kvinden enten cyklende eller gående med sin cykel, da hun bliver ramt, fortalte vagtchef Palle Jørgensen til Ritzau.
- Ud fra det oplyste kører bilen væsentligt hurtigere, end den må. Efter at have ramt kvinden fortsætter bilen ind i et træ, fortalte vagtchefen.
Bilens hastighed er en af de ting, som bliver undersøgt, fortæller Michael Qvist. Derudover bliver den 24-årige undersøgt for, om han var påvirket af alkohol og stoffer.
Grundlovsforhøret begynder klokken 13.15.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.