En 24-årig mand, der torsdag aften blev skudt i Malmø, er død af sine kvæstelser. Det skriver Aftonbladet.
Malmøs politi fik anmeldelsen om skyderiet fra bydelen Lindängen klokken 22.10 torsdag aften.
Politiet leder natten til fredag stadig efter to mørkklædte mænd, der blev set forlade gerningsstedet i høj fart på scooter.
- Vi er i gang med et intensivt efterforskningsarbejde, siger Frederik Bratt, talsmand for politiet i Malmø, til Aftonbladet.
Ofret var allerede på vej mod sygehuet, da politiet modtog det første alarmopkald.
- Vi fik meldinger om, at en skudramt person var på vej mod sygehuset, og at vi kunne møde den pågældende person på hospitalet, siger Frederik Bratt.
Kort efter midnat kunne det svenske politi dog berette, at den 24-årige mand var død.
Adskillige patruljer blev tilkaldt gerningsstedet.
- Vi har afspærret et område, som, vi tror, er gerningsstedet, og vi har tilkaldt teknikere. Vi har hunde, som hjælper os, og vi har påbegyndt den indledende efterforskning med at afhøre folk og indsamle så mange oplysninger, som vi kan, siger Frederik Bratt.
Ifølge Aftonbladets oplysninger åbnede to mørkklædte mænd ild mod en bil.
Ud over den dræbte slap en anden mand fra episoden uden alvorlige kvæstelser.
Mandag blev tre unge mænd dræbt, da en eller flere gerningsmænd med automatvåben åbnede ild mod flere personer foran en internetcafé i Malmø.
Ud over de dræbte blev yderligere tre personer såret i skyderiet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.