I 2008 døde 239 mennesker i Danmark af deres narkomisbrug. Heriblandt børn helt ned til 14 år.
Sådan viser tal fra Rigspolitiets statistik over narkorelaterede dødsfald, skriver jp.dk.
Det positive ved statistikken er, at det er det laveste tal siden 1999.
Rigspolitiet har i over 10 år ført statistisk over antallet af narkorelaterede dødsfald, og tallet var på sit højeste i 2005, hvor 275 døde af deres narkomisbrug.
Blandt de døde i 2008 er seks personer mellem 14 og 18 år, men langt de fleste var mellem 39 og 43 år. 187 personer var mænd, mens 52 var kvinder.
De narkorelaterede nødsfald er størst i Københavns politikreds. Nordjyllands politikreds kommer lige efter med 32 døde.