Et fødselsdagsfest i Vanløse endte i nat i en ufattelig tragedie, da den 23-årige fødselar faldt ned fra tredje sals højde og døde.
Med lejligheden fuld af gæster var hun gået på toilettet. Men døren gik i baglås, og derfor kravlede hun ud af vinduet for at nå hen til et andet vindue i samme lejlighed.
Forsøget mislykkedes, kvinden mistede grebet og faldt. Hun blev erklæret død, da ambulancen nåede frem.
En lignende ulykke skete for blot en måned siden på Vesterbro. Her havde en 41-årig mand låst sig ude af sin lejlighed i Ejderstedgade.
Han fik derfor den ide at kravle ud af et vindue i opgangen, hvorfra han troede, han kunne nå hen til sin altan. I stedet faldt og blev slået ihjel.
Det var tidligere lykkes ham at komme ind i lejligheden på den alternative måde, fortalte beboere i gaden på Vesterbro dengang til politiet.