Det gik helt galt for en 23-årig mand i Vejle natteliv natten til lørdag.
Ifølge Fredericia Dagblad endte en batalje med politiet i en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for at forhindre politiets arbejde.
Kort klokken fire lørdag morgen opdagede den 23-årige, at der var politi i gaden. Det blev tilsyneladende for fristende for den unge mand, som ifølge avisen valgte at lufte sin ærlige mening om ordensmagten og råbe blandt andet "fucking svin".
Da betjentene henvendte sig til manden blev han ophidset og endte med at blive anholdt. Det ville manden åbenbart ikke finde sig i og kæmpede voldsomt for at komme fri af lovens lange arm.
- Derfor bliver han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde. Det er strafbart at modsætte sig en anholdelse, siger Jeppe Thranum, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Fredericia Dagblad.