225.000 seniorer får næste år op til 8.000 kroner mere til sig selv efter skat.
Samtidig bliver det både lettere og mere attraktivt at blive i arbejde efter de 60 år.
Det vurderer Faglige Seniorer.
Således bliver seniorer tæt på pensionsalderen nogle af de helt store vindere i den finanslovsaftale, som i sidste uge blev indgået mellem SVM-regeringen og De Konservative.
Udskydelse af højere Det nye seniorbeskæftigelsesfradrag
- Gælder fra 2026 for alle 62-66-årige lønmodtagere, fem år før folkepensionsalderen (67 år).
- Fradragsprocent: 8,5 % i 2026–2029, stigende til 10 % i 2030.
- Maksimalt fradrag: 37.000 kr. i 2026, stigende til 43.800 kr. i 2030.
- Skattelettelse: Op til ca. 7.950 kr. efter skat i 2026 for seniorer i arbejde.
- Omfatter omkring 225.000 personer – et løft på ca. 145.000 flere end tidligere ordning (tallet stammer fra Faglige Seniorers beregning på baggrund af Finansministeriets model).
- Finansministeriet anslår et mindreprovenu på ca. 0,9 mia. kr. i 2026, stigende til 1,1 mia. kr. i 2028 og 2029.
- Kommer oven i det almindelige beskæftigelsesfradrag, som i 2026 udgør 12,75 % (maks. 63.300 kr.).
- Samlet kan seniorer dermed få op til 100.300 kr. i beskæftigelsesfradrag, svarende til en skatteværdi på omkring 25.000 kr.
Kilde: Finansministeriet – Faktaark til Finanslovsaftalen 2025, Skatteministeriets reformnotat, Faglige Seniorers beregninger
Mere fakta om finansloven 2026
Finansloven for 2026 blev præsenteret torsdag og indeholder store tilføjelser i forhold til regeringens udspil i august, blandt andet fordi De Konservative har fået indrømmelser.
Her er hvad den nye finanslov indeholder:
- Stigningen i afgifterne på elbiler, som ellers stod til at træde i kraft i 2026, bliver udskudt med ét år. Det koster 1,3 milliarder kroner i 2026.
- Perioden for det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer udvides fra to år til fem år før folkepensionsalderen. Samtidig forhøjes fradragssatsen og det maksimale fradrag. I alt koster det fire milliarder kroner fra 2026 til 2029.
- Der er forhandlet ekstra penge til klima- og kystsikring. Det er cirka en milliard kroner i perioden 2026 til 2029. Regeringen havde spillet ud med 887 millioner kroner i sit udspil fra august.
- Der er afsat 30 millioner kroner årligt fra 2026 til 2029 til initiativer vedrørende frivilligt skolefravær. En del af pengene kan anvendes til at etablere et videnscenter.
Her kan du læse om regeringens udspil fra august - initiativerne er også en del af den nye finanslov:
- En typisk familie i hus med to børn vil få 8500 kroner ekstra i 2026 ifølge et regneeksempel:
- 1,1 milliard kroner fra 2026 afsættes til 1360 ekstra ansatte i dagtilbud i landets kommuner.
- Det maksimale loft for forældrebetaling til en institutionsplads i vuggestue eller børnehave sænkes fra 25 til 21,3 procent.
- Elafgiften nedsættes til EU's minimum i 2026 og 2027. Det vil koste i alt 14 milliarder kroner.
- Moms på bøger fjernes, hvilket koster 330 millioner kroner årligt.
- Kaffe- og chokoladeafgift fjernes. Afskaffelsen vil koste 2,4 milliarder kroner om året.
- Det skal være billigere for ældre at få leveret mad i kommunal sammenhæng. Der afsættes 200 millioner kroner årligt i 2026 og frem.
Kilder: Ritzau, Finansministeriet.