Det viser en opgørelse foretaget af Danmarks Handelsstandsforeninger.
I de gode år 2006 og 2007 myldrede det frem med butikker i hele landet og antallet steg med 4,1 procent. Men i løbet af de første 10 måneder af i år, er antallet af butikker, som har måttet opgive, faldet med 4,2 procent.
Det er især gået ud over Storkøbenhavn, hvor nedgangen lyder på 5,7 procent eller 819 butikker.
"Det er især specialbutikkerne, der har det svært," siger formanden for Danmarks Handelsstandsforeninger, Bent Aarrebo Pedersen til Newspaq.
Især de non-food butikker, der forhandler sko, tøj, boligtilbehør, smykker og ure, har ikke kunnet klare sig i 2008, hvor økonomien er bremset op.
Men også de små dagligvarebutikker som bagere, slagter og delikatesseforretninger har det hårdt i år. Det skyldes især væksten inden for discountbutikkerne, som de seneste otte måneder har oplevet en fremgang på 14,1 procent.
/Newspaq/