Flere end 2200 forslag til en ny Danmarkskanon er sendt ind til kulturminister Bertel Haarder (V).
På postkort, via Facebook eller Instagram og på mail er bud som EM-sejren i 1992, den første dansker i rummet, astronauten Andreas Mogensen, arbejderbevægelsen og begrebet hygge tikket ind hos Kulturministeriet siden juni.
Formålet med at lave en Danmarkskanon er at finde frem til, hvad vi er formet af og fælles om, som er så vigtigt, at vi skal have det med ind i fremtiden, mener ministeren.
Danskernes store interesse for at bidrage til projektet har forbavset kulturministeren.
- Jeg er meget overrasket over det kæmpe engagement og alle de forslag, der er kommet, siger Bertel Haarder.
Næste skridt bliver en afstemning om de i alt 2274 forslag, som alle kan deltage i.
Det var ikke uden nerver, at Bertel Haarder præsenterede idéen om en Danmarkskanon, fortæller han.
- Jeg var nervøs for, om Danmarkskanonen ville blive opfattet som en "danskhedskanon". Altså, en afkrydsningsliste hvor man kan finde ud af, om folk er danskere eller ikke danskere.
- Det var absolut ikke meningen. De, der er danskere, er de, der mener og føler, at de er danskere, siger kulturministeren.
Bertel Haarder bekymrede sig også for, om han ville blive beskyldt for at sætte skel mellem mennesker med danske og udenlandske rødder.
- Og så var jeg bange for, at nogen kunne tro, at jeg og andre mener, at det gode danske er noget, vi selv har fundet på alt sammen, siger han.
- Men det har vi undgået, tilføjer Bertel Haarder.
Sandheden er, mener ministeren, at det værdifulde i Danmark er kommet til os som påvirkninger udefra. Siden hen har vi omsat det til noget dansk, fordi vi har haft en stærk, kulturel bevidsthed.
- Tænk bare på alt det, der er kommet fra syd: Kristendommen, romantikken, kulturradikalismen, arbejderbevægelsen, Socialdemokratiet og juletræet. Og det er det jo ikke blevet mindre dansk af.
Afstemningen om Danmarkskanonen finder sted fra 15. november til 22. november på hjemmesiden danmarkskanon.dk.
Resultatet offentliggøres endeligt 16. december.
Herefter vil Kulturministeriet blandt andet bruge Danmarkskanonen til at producere undervisningsmateriale til folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Det er også håbet, at den kan inspirere integrationsarbejdet.
/ritzau/