Somalia · De brændende lig af to etiopiske soldater blev i går slæbt rundt i Somalias hovedstad Mogadishu. Byen var ramme om de værste uroligheder i flere måneder, og mindst 22 blev dræbt. Regeringstropperne blev bakket op af etiopiske styrker i kampen mod islamisterne, som i februar blev trængt ud af hovedstaden.
Billederne af de etiopiske soldater giver minder om fotos fra 1993, hvor tre amerikanske soldater blev dræbt af vrede menneskemængder og slæbt rundt i gaderne. Det fik USA til at trække sig ud af landet, som siden har været plaget af borgerkrig. SASC