En 22-årig mand fra København blev klokken 3.35 i nat fundet på en
parkeringsplads på Klostertorvet i Sønderborg. Han lå, dybt bevidstløs og
med blod om næse og mund, mellem nogle parkerede biler. Det skriver Ekstrabladet.dk.
Da manden ankom til Aabenraa Sygehus, var den eneste synlige skade dog en brækket næse. Men hans tilstand var alt andet end god, og han blev derfor lagt i kunstigt koma.
- Her til formiddag vil lægerne forsøge at vække ham. Først derefter kan vi
vurdere, om vi står med en grov voldssag eller bare med en sag om et
slagsmål, siger vagtchef Tommy Bech fra Syd- og Sønderjyllands politi til
ekstrabladet.dk.
Den 22-årige, der er Sønderjylland, var ifølge vidner i slagsmål med en anden ung mand. Manden forlod stedet i en taxa, men blev senere anholdt af politiet.
- Han har erkendt, at han har været i slagsmål med den tilskadekomne, og vi
har fået oplysninger om, at de to unge mænd på et vist plan kender hinanden
i forvejen, siger Vagtchef Tommy Bech til ekstrabladet.dk.
Manden sidder netop nu til afhøring hos politiet. Senere i dag vil politiet tage stilling til om han skal fremstilles i grundlovsforhør og eventuelt kræves varetægtsfængslet. Det afhænger blandt andet af den 22-årige tilstand.