En kombination af politiets egen efterforskning og tip fra lokale borgere førte onsdag til anholdelsen af en 22-årig mand i en sag om røveri og drab i den lille by Smørum på Nordsjælland.
Manden er sigtet for at have drabt den 65-årige Freddie Olin i dennes hjem under et voldsomt røveri i oktober i år.
- Tip fra borgere har bekræftet vores efterforskning, som peger på at den anholdte sammen med to eller tre andre unge mænd stod bag forbrydelsen, siger efterforskningsleder hos Nordsjællandspoliti, Gert Have.
Under røveriet slog gerningsmændende deres offer med køller, og satte tape for hans mund, hvilket var årsagen til at han mistede livet.
Den 22-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag. Manden nægter sig skyldig.
Politiet efterlyser stadig to mænd, som blev set ved en stjålet bil på gerningsaftenen. De to er omkring 1.80 centimeter høje og var iført sorte dynejakker og mørke bukser.