Efter at have været på flugt siden søndag eftermiddag, blev en 22-årig efterlyst mand mandag aften anholdt af politiet på Falster.
Den 22-årige mand er mistænkt for at have slået sin 17-årige kæreste ihjel søndag eftermiddag.
Pigen døde af de kvæstelser, som hun pådrog sig, da hun hun tilsyneladende blev gennemtævet.
Den 22-årige fremstilles senere i dag i grundlovsforhør, oplyser politiet til Avisen.dk.
Anholdelsen kom efter flere tip fra borgere i løbet af mandagen, hvor den 22-årige var efterlyst med navn og billede. Politet så manden på gaden. Først prøvede han at stikke af i et grønt område, men en hundepatrulje fik løbet ham op.
En obduktion af pigen viste mandag middag, at hun var død af indre blødninger på grund af stump vold. Politiet mener ifølge tv2.dk, at der er "særlig bestyrket mistanke" om, at kæresten kan være drabsmanden.