Lokale indbyggere begyndte at grave i en mine i det sydvestlige Colombia efter rygter om, at der var blevet fundet guld dybt nede i jorden.
Men et voldsomt jordskred har nu kostet mindst 21 personer livet, mens 18 er kommet til skade, skriver nyhedsbureauet AP.
Mindst ti er stadig fanget i minen, men redningsarbejderne ved ikke, hvor mange der egentlig befandt sig i minen ved sammenstyrtet. Det var en privat mine, hvor de lokale var på jagt efter guld.