En 21-årig mand har lavet bedrageri for flere millioner kroner, ved at udgive sig FC Midtjyllands forsvarer Magnus Troest, fortæller fodboldklubbens hjemmeside.
Blandt andet er det i fodboldspillerens navn lykkedes den unge mand at købe et Hi-fi anlæg til 700.000 kroner, en Audi 3 til en værdi af 370.000 samt forsøg på køb af et hus til et to-cifret millionbeløb.
Manden, som ville prale over for sin kæreste, blev anholdt 23. april.
Den 21-årige har erkendt sigtelserne for forsøg på bedrageri. Han nægter yderligere forhold og er løsladt efter endt afhøring.
- Ved afhøringen har han forklaret, at hans motiv var at vise sig over for hans nye kæreste samt at han har nogle psykiske problemer. Derfor er hans familie og læge underrettet om sagen, forklarer Albert Rasmussen, Fyns Politi, til FC Midtjyllands hjemmeside.
.