Det var en forbipasserende borger, der fik øje på den druknede unge mand i vandet.
"Manden havde ID i lommen og ud fra det, kan vi fastslå, at han er 21 år og kommer fra Næstved. Liget skal dog synes torsdag, og først da kan man fastslå en endelig identifikation," oplyser vagthavende hos Københavns Politi, Søren Wiborg til jp.dk.
Ligesom man ikke kan vide sig sikker på mandens identitet, kan man heller ikke med sikkerhed fastslå, hvordan manden er endt i kanalen, men det ser altså ikke ud til, at der ligger en forbrydelse bag.
"Vi har ikke fundet noget mistænkeligt. Men man kan ikke fastslå noget endnu, ligesom man endnu ikke ved, hvor lang tid, han har ligget i vandet," siger Søren Wiborg.