Om et par måneder skal Happel Stadion i Østrig danne rammen om EM-finalen i fodbold, men i pinsen var der hverken shorts eller fodboldtrøjer på banen. I stedet var 1.840 frivillige mødt splitternøgne op for at stå model for den kendte amerikanske fotograf Spencer Tunick.
Der var kun tre regler for de fremmødte: Ingen smil, ingen solbriller og ingen underbukser.
Med en kraftig megafon i den ene hånd og kameraet i den anden dirigerede Tunick de mange nøgne mennesker rundt på stadion og fik dem til at danne sære mønstre og formationer foran sin linse. Et godt stykke inde i seancen fik de mange frivillige en kort chance for at dække deres ædlere dele - med en fodbold, selvfølgelig.
Spencer Tunick har i årevis specialiseret sig i at tage billeder af nøgne meneskemængder i kunstneriske formationer. Han har genem årene lokket mennesker til at posere nøgne i alt fra teatre til containere. I 2007 slog han verdensrekorden, da han fik 18.000 til at smide tøjet på en plads i Mexicos hovedstad.