En 20-årig mand blev sent lørdag aften fundet af nogle forbipasserende siddende på en trappesten på Tomsgårdsvej med et hul i skulderen. De forbipasserende tilkaldte politi og ambulance. Da politiet kom ville manden hverken oplyse, hvem der havde skudt ham, eller hvor skyderiet havde fundet sted.
»Det betyder, at vi arbejder lidt i blinde, men ved at afhøre beboere i området er vi nået frem til, at det mulige gerningssted kan være en lejlighed på Tomsgårdsvej 48,« siger den centrale vagtleder Poul Erik ved Københavns Politi.
Den 20-årig mand er indlagt på Rigshospitalet, og han er uden for livsfare.