Med aftalen om en udligningsreform vil i alt 19,3 milliarder kroner årligt blive flyttet på tværs af kommunerne, oplyser Social- og Indenrigsministeriet.
Bag aftalen står regeringen, Venstre, SF, De Radikale og Alternativet.
- Aftalen lægger fundamentet til et Danmark i bedre balance. Det er en aftale, der ligger det princip, at det er de bredeste skuldre, der skal bære mest. Og at Danmark er for lille til store forskelle, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet, hvor aftalen bliver præsenteret.
Milliarderne går, som regeringen havde lagt op til i sit udspil, primært fra by mod land.
I alt skal 26 kommuner aflevere penge, mens de resterende 72 kommuner får tilført penge.
Det er kommunerne København, Gentofte og Rudersdal, som skal afgive flest penge. Guldborgsund, Vejle og Næstved får mest ud af reformen.
Ud over omfordelingen mellem kommunerne tilfører staten 6,5 milliarder kroner i 2021. Heraf er en del et midlertidigt tilskud, der gøres permanent. I alt 1,4 milliarder flyttes til Danmarks 30 yderkommuner.
- For første gang i årtier er der en aftale hen over midten om udligningssystemet. Det giver ro for kommunerne, siger finansministeren.
Fremadrettet vil statens bidrag til udligningssystemet være 5,5 milliarder kroner årligt.
Aftalen om en reform af udligningsreformen er ikke blevet til uden stridigheder i løbet af de langstrakte forhandlinger.
Blandt andet mente både blå og røde partier undervejs, at regeringen i løbet af forhandlingerne undlod at oplyse om flere afgørende beregninger.
Stemningen blev ikke bedre, da en mail, som Jyllands-Posten var kommet i besiddelse af, viste, at Socialdemokratiet planlagde et "angreb på Venstre". Blandt andet med ting fra forhandlingsrummet.
Statsminister Mette Frederiksen (S) måtte beklage. Venstre konstaterede, at tilliden til regeringen "kan ligge på et meget lille sted", lød det fra Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen.
/ritzau/